Welcome to DM Ugen 2009
Information
Forside
Liveopdatering
Tidsplan
Enkeltstart
Linieløb
Teknisk Håndbog
Startlister
Løbsprogram
Yderligere info
Tilmelding
Resultatliste
PostMasterLøbet
Oversigtskort
Målområdets historie
Seværdigheder
Overnatning
Sponsorkoncepter
Hjælpere søges
Presse
Pressemeddelelse
Kontakt
Tidligere vindere

Nyheder
6. juli: Resultater
27. juni: Resultater
25. juni: Resultater

23. juni: Liveopdatering

22. juni: Yderligere info

22. juni: Tilmelding

18. juni: Løbsprogram

16. juni: Startlister

13. juni: Oversigtskort

11. juni: Dame Junior

10. juni: Teknisk Håndbog

7. juni: Tilmelding opd.

7. juni: Tidsplan opd.

1. juni: Hjælpere søges opd.


Sønderborg Cykle Klubs sponsorer:





Administration
Admin
Login
Logout

  
Målområdets historie.

Målområdet for DM i cykling år 2009 er lagt i et af de mest naturskønne områder i Danmark. Ved at bevæge sig rundt i området er der mulighed for at se alt fra historiske mindesmærker og udsigter over sund og hav. Selve området Dybbøl Banke og Als var i 1864 scenen for de seneste egentlige krigshandlinger på dansk grund. Kampene mellem den preussiske og den danske hær krævede store tab af menneskeliv.
Dybbøl Banke og Als var i 1864 scenen for de seneste egentlige krigshandlinger på dansk grund. Kampene mellem den preussiske og den danske hær krævede store tab af menneskeliv.
Skanserne blev  efter Genforeningen i 1920 købt via en folkeindsamling, og derefter overdraget til den danske stat som en nationalpark. I dag er der i alt opkøbt et område på ca. 200 ha. Bygninger er blevet fjernet, således at man bedre kan danne sig et indtryk af hvordan det så ud i datiden. Området er åbent for publikum og let at komme rundt i via ca. 10 km vandrerstier.
Kampene i 1864, de 56 år hvor Sønderjylland var under tysk styre, folkeafstemningen og Genforeningen i 1920 har betydet, at Dybbøl er blevet et dansk nationalsymbol. Også i tysk sammenhæng har Dybbøl haft stor betydning, idet samlingen af Tyskland blev grundlagt her.
Historie:
Efter krigsudbruddet 1. februar 1864 og rømningen af den sydlige forsvarsstilling ved Dannevirke 5. februar blev de danske styrker trukket tilbage til Dybbøl-stillingen, som i hast blev fuldført, så den var kampklar 15. marts.
Samme dag begyndte ødelæggelserne af anlæggene, idet de preussiske belejringsstyrker indledte beskydningen af stillingerne. Den preussiske hærs riflede kanoner havde større rækkevidde end de danske kanoner. Preusserne kunne således fra batterier ved Gammelmark på Broagerland beskyde de danske stillinger på langs uden at få betydende modstand. I den følgende måned blev de danske skanser udsat for kraftigt bombardement, samtidig med at den preussiske hovedstyrke gennem løbegrave arbejdede sig frem til en position tæt på skanserækken. Den 18. april 1864 kl. 10.00 indledte de preussiske styrker angrebet på de sønderskudte skanser. Forud var gået 6 timers uafbrudt bombardement, hvorunder der faldt over 8.000 granater. Hovedangrebet foregik mod den centrale og sydlige del af skanserækken, der faldt efter ca. ½ times kamp. Den danske 8. Brigade, der stod som reserve ved baraklejrene mellem skanserne og Alssund, indledte kl. 10.30 et modangreb og kæmpede sig med store tab frem til Dybbøl Mølle og Langdamgård. Ved middagstid brød modangrebet sammen, og de resterende danske styrker måtte trække sig tilbage til Als. Det danske tab var cirka 1.800 døde, sårede og savnede samt cirka 3.000 tilfangetagne. Tabet på den preussiske side var på cirka 1.200 døde, sårede og savnede. Efter en våbenhvile og resultatløse fredsforhandlinger begyndte krigen igen. Den 29. juni erobrede preusserne Als, og den danske hær måtte opgive yderligere kampe. I oktober blev der indgået en fredsaftale, hvorved hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg blev afstået til sejrherrerne. Det danske rige blev formindsket med 1/3 af arealet og 2/5 af befolkningen.
Skanserne:
Efter krigen blev resterne af de danske skanser nedbrudt, og i 1865 opførte preusserne de store skansesystemer, som led i en større befæstning af Sønderborg by, der også omfattede skanser på Als-siden. Det er disse man kan se den dag i dag. Skanserne kom dog aldrig i brug og blev i 1883 opgivet som militære anlæg.
De danske skansers indre omrids (ildlinien) er i dag markeret med hvidmalede kantsten, og i skanserne I, II, IV, VII, VIII og X, der ikke lå i vejen for de senere anlagte tyske skanser, samt i Skanse IX kan man se fundamenter og betonrester fra ammunitionsmagasinerne og de blokhuse, som de danske soldater opholdt sig i under bombardementerne.
Kongeskansen. Kongeskansen (som er placeret lige nord for Dybbølgade og passeres både under enkeltstarten og linieløbet) er en af de tyske skanser, der blev anlagt i 1865 oven på resterne af de danske skanser V og VI. Den 29. juni 1914 blev der afholdt en stor tysk jubilæumsfest på 50 årsdagen for den endelige erobring af Slesvig. Repræsentanter for det tyske kejserhus, den tyske regering og talrige veteraner deltog i festen. Samme skanse blev i 1920 valgt til ramme om Genforeningsfesten 11. juli. Her mødtes repræsentanter for det danske folketing, regeringen og kongehuset med titusinder sønderjyder.
Skanse II. (som man har udsigt ud over på enkeltstarten efter 36,1 km.) Kanonerne i Skanse II kunne som de eneste nå de tyske batterier på Broagerland. Bombardementet blev fra tysk side besvaret med særlig kraftig beskydning af Skanse II, hvilket havde den lille fordel, at det gav danskerne mere ro til reparationsarbejde på de andre skanser. Fra Skanse II er der god udsigt over Vemmingbund. Man kan se området oven for campingpladsen ved Gammelmark, hvor de tyske batterier var placeret. I skansen er der mindesten for de personer, der siden hen er blevet symboler for begge parter i slaget: Skansens kommandører løjtnanterne Johan Peter Anker og Carl Vilhelm Castenschiold og den preussiske pioner Karl Klinke.
Skanse IV (som passeres efter 36 km. på enkeltstarten og kan ses fra linieløbet 200 meter efter starten) På resterne af Skanse IV rejste tyskerne i 1872 et stort sejrsmonument, Düppel-Denkmal. Dette blev ødelagt af ukendte gerningsmænd 12. maj 1945. Senere er den danske skanses omrids blevet markeret, for at man kan danne sig et billede af en dansk skanse.
Fællesgravene
En del af de soldater, der faldt under angrebet den 18. april - både danske og tyske - er begravet her. I alt er der begravet 334 danske og 28 tyske soldater i fire store massegrave. En del af de sårede døde efter nogle dage på feltlazaretter og er begravet på omegnens kirkegårde, Dybbøl, Broager, Nybøl, Sottrup, Sønderborg, Ulkebøl og Augustenborg.
Spredt i hele Dybbøl-området står mindesten på mange af de steder, hvor danske og preussiske soldater faldt. I alt er der placeret 243 grave og mindesten på Sundeved og 198 på Als. Så overalt er der tegn på krigen på godt og o­ndt. Mindesten og grave fortæller om krigens ofre – mens andre mindesten fortæller om den lykkelige løsning, folkeafstemningen 1920.
Gendarmstien:
Fra Genforeningen i 1920, hvor den nuværende grænse til Tyskland blev fastlagt, og helt frem til nedlæggelsen af grænsegendarmeriet i 1958 er den såkaldte Gendarmsti langs kysten og landegrænsen blevet brugt af de blåklædte grænsegendarmer. Afpatruljering og bevogtning foregik til fods.
Størstedelen af stien er nu genoprettet på strækningen fra Padborg til Høruphav. Gendarmstien er overalt afmærket med særlige skilte med en blå gendarm som logo. Strækningen benyttes meget til at køre mountain-bike.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Vandreture i Statsskovene nr. 86.


    5785  reads
 Printerfriendly display Printerfriendly display

Arrangør:
Sønderborg Cykle Klub
Hertug Hans Vej 10
6400 Sønderborg


Bidragsydere:
Hovedsponsor:


Arrangementstøtte:


Bilsponser:


Bredbåndsponsor:


Catering ved:


Tøjsponser:


Streaming leveret af:

Kaldender
October 2017
S M T W T F S

Website powered by